Ophugning af vindmøller

Hvorfor skal vindmøller demonteres?

Ved nærmere eftersyn skal operatørerne forholde sig til emnet demontering, allerede inden de idriftsætter deres vindmølle eller vindmøllepark, selvom der stadig er mange år og gigawatttimer med elektricitet forude for deres projekt. Årsagen ligger i de lovbestemmelser, der gælder for demontering. Normalt opstilles vindmøller i det såkaldte udendørsområde, hvor de kan drives som "privilegerede projekter" efter § 35, stk. 1, nr. 5 BauGB. Lidt længere inde i lovteksten er den afgørende passage (§ 35, stk. 5, sætning 2 i BauGB) om nedrivning:

„Für Vorhaben nach Abs. 1 Nr. 2 bis 6 ist als weitere Zulässigkeitsvoraussetzung eine 

Verpflichtungserklärung abzugeben, das Vorhaben nach dauerhafter Aufgabe der 

og for at fjerne jordforsegling [...]."

Det betyder, at for overhovedet at få en byggetilladelse til projektet, skal operatøren/operatørerne forpligte sig til fuldstændig nedtagning af vindmøllerne, herunder fundamentet. Med demonteringsforpligtelsen skal der også deponeres hensættelser eller et depositum, f.eks. i form af en demonteringsgaranti. På den ene side forhindrer dette, at afviklingen kan dækkes finansielt i tilfælde af insolvens eller ændring af operatør, og at omkostningerne bæres af offentligheden eller ejendomsejeren. På den anden side bør vindmøllen ikke forblive på plads efter sin tilsigtede levetid som et monument over energiomstillingen, og stedet bør genoprettes til sin oprindelige tilstand. ↑[til toppen]

Hvilke faktorer bestemmer omkostningerne ved at demontere en vindmølle?

Hvert vindprojekt bygges under individuelle forhold og påvirkningsfaktorer, hvilket igen har indflydelse på nedtagningsomkostningerne. Blandt andet er spørgsmålet om placering vigtigt her. Er pladsen let tilgængelig for kraner, tung transport osv.? Hvor meget indsats kræves der for adgangsvejen? I hvilket omfang vil der blive udført jordarbejde og renaturering? Er det en enkelt mølle eller en tilsluttet vindmøllepark? I sidstnævnte tilfælde vil der så blive påløbet yderligere omkostninger til nedtagning af sekundære bygninger, f.eks. en transformerstation eller en omlastningsstation. Når vindmøller demonteres, påløber der også bortskaffelsesomkostninger, som kan variere fra region til region. Størrelsen af provenuet fra metalskrot og elektronisk affald, som anvendes til delvis at kompensere for demonteringsomkostningerne, er også meget afhængig af den økonomiske situation.

Eventuelle ændringer i lovkravene kan også undertiden have en indvirkning på bortskaffelsesomkostningerne og dermed på de samlede demonteringsomkostninger. Og sidst, men ikke mindst, afhænger det af selve systemet , der skal demonteres: Hvilken model er det? Hvilken navhøjde har den? Hvilke komponenter består de komponenter, der skal demonteres, af? Det gør trods alt en forskel i forhold til skrotindtægter, om anlægget har et stål-, beton- eller hybridtårn, for ikke at nævne de forskellige mængder stål, kobber, aluminium og elektronikaffald afhængigt af modellen.

Mængden af stål, der produceres under demontering, må ikke nyses af

Samlet set kan omkostningerne til nedtagning af vindmøller groft opsummeres som følger:

• Kranomkostninger (mobiliseringsomkostninger og omkostninger pr. arbejdsdag)
• Vogn
• Omkostninger til makulering og bortskaffelse af rotorblade og nacelle (op til 30 % af de samlede omkostninger)
• Bortskaffelsesomkostninger for farligt affald
• Omkostninger til demontering, bortskaffelse og genopfyldning af fundament med muldjord
• Omkostninger til jordarbejde (kranparkeringspladser, adgangsveje, renaturering)
• Personaleomkostninger

Til gengæld er der indtægter fra:

• Stål
• Kobber
• Aluminium
• E-affald

Ifølge en ofte citeret tommelfingerregel forventes demonteringsomkostninger på ca. 30.000 euro pr. megawatt nominel produktion i onshore-sektoren. Operatørerne nyder derfor godt af en god omkostningskompensation for demontering, hvis de har fundet en køber til deres brugte vindmøller eller i det mindste kan sælge enkelte komponenter på det sekundære marked. ↑[til toppen]

Hvor høje skal hensættelserne være, og hvordan beregnes depositummet?

Ved beregningen eller størrelsen af de hensættelser, der skal opstå i forbindelse med afviklingsforpligtelsen, gælder vejledende værdier, som beregnes forskelligt fra stat til stat.

I Brandenburg er depositummet en tiendedel af skalanlægssummen, som igen er sat til 40 procent af anlægsomkostningerne. Det svarer i sidste ende til fire procent af byggeomkostningerne.

I punkt 5.2.2.4 i Nordrhein-Westfalens vindenergidekret hedder det:

»Medmindre andet er godtgjort, kan et sikkerhedsstillelse på

 6,5 procent af de samlede investeringsomkostninger kan antages. I individuelle tilfælde

Konstruktionen af vindmøllen resulterer i en højere eller lavere sikkerhedspræstation."

I Slesvig-Holsten beregnes hensættelsens størrelse ud fra 10 procent af skalanlægsomkostningerne eller fire procent af byggeomkostningerne inklusive moms.

Ingen tilladelse uden demonteringsforpligtelse og depositum

I henhold til demonteringsdekretet fra delstaten Hessen bruges derimod en formel til at beregne depositummet, nemlig vindmøllens navhøjde i meter ganget med 1.000. De relevante sikkerhedsmidler diskuteres også her:

"Det ubetingede og ubestemte, selvpålagte (dvs. begrænset til

rede der Vorausklage wird verzichtet) - Bank-, - Versicherungs-, - Kautions- oder - 

Gruppegaranti på første anmodning."

I begrundede undtagelsestilfælde, sikkerhedsstillelse i penge eller fastforrentede værdipapirer (f.eks. opsparingskonto), tidsbegrænsede indlånskonti (opsigelse kun af den licensudstedende myndighed, opsigelsesfrist < 6 Monate) oder Verpfändung von Gegenständen und Rechten (zum Beispiel einer Grundschuld) zulässig.↑[til toppen]

Hvornår skal demonteringen af en vindmølle udføres?

I princippet er den estimerede levetid for en vindmølle 20 år, hvorefter EEG-tilskuddet normalt udløber. Hvis den ikke fortsættes med at blive betjent eller udskiftet, afventer demontering allerede. Det er dog ikke ualmindeligt, at vindmøller erstattes af kraftigere modeller som en del af repowering-processen og derfor demonteres tilsvarende tidligere. Mellem 2013 og 2015 var gennemsnitsalderen for en nedlagt eller repoweret vindmølle i dette land for eksempel omkring 16 år.

Der er dog også mange tilfælde, hvor vindmøller fortsætter med at være i drift efter 20 år og langt fra er ved at blive skrottet. Et eksempel på dette er den danske "Tvind" – den ældste store vindmølle i verden og i drift siden 1975. På trods af deres stolte alder vil demonteringen sandsynligvis tage et par år mere. Normalt er 25 til 30 års tjeneste dog det mulige gennemsnit med god pleje, før det endeligt demonteres. Hvis et anlæg derimod bliver ramt af en brand eller en ulykke, ender nedtagning på opgavelisten ret uventet og tidligere end planlagt. ↑[til toppen]

Hvilke virksomheder er involveret i nedtagning af vindmøller?

Hvilket arbejde skal der udføres under demontering?